Danmarks bedste mælk

Af Af Ture Damtoft - Tirsdag d.14 Februar 2017 - Kl.10:32

Lihmegård ved Spøttrup er blevet kåret som danmarks bedste mælkeproducent. Titlen som årets Mælkvalitetsmester gik til Ole Kristensen fra Lihmegård og Svend Agner Sørensen fra Haderup.

Lihmegård ved Spøttrup er blevet kåret som danmarks bedste mælkeproducent. Titlen som årets Mælkvalitetsmester gik til Ole Kristensen fra Lihmegård og Svend Agner Sørensen fra Haderup.
Kvaliteten af mælken bliver målt på, hvem der har de laveste celletal og kimtal, samt at der ikke har været uheld med antibiotika.
- Et forhøjet kimtal i mælken er lig med en forhøjet mængde bakterier og svampe i mælken. De fjernes selvfølgelig ved pasteurisering af mælken, men det betyder at mælken har en kortere holdbarhed og landmanden får mindre for sit produkt. For at få titlen som Mælkekvalitetsmester skal landmanden have godt styr på både hygiejne i stalden, malkeudstyr og malkeprocedurer, forklarer Snorri Sigurdsson fra SEGES afdeling for mælkekvalitet.
I 2016 var Ole Kristensen den, som levede bedst op til kravene, og det passer naturligvis landmanden og hans ansatte godt.
- Vi er da både stolte og beærede over prisen. Det er nok vores fodermester som lagde kimen til det, da hun startede for seks år siden. Vi arbejder godt sammen, og som det gik frem, kunne vi mærke, det gik godt. Celletallene blev lavere og lavere, og mælken bedre og bedre. Vores elever har også en stor del af æren, og vi arbejder sammen for at opnå det, siger Ole Kristensen, som modtager prisen for første gang.
Titlen er del af kampagnen Vores Mælk – En Ren Fornøjelse, der går ud på at få at få gjort dansk mælk endnu renere og bedre.
Og, det er lykkedes at forbedre mælkekvaliteten i hele landet. Danske mælkeproducenter har i den grad fået styr på forekomsten af sporer i mælken, der nu er på det laveste niveau i 10 år. Sporer i mælken kan give anledning til spild i osteproduktionen, og har dermed indflydelse på en af vores helt store eksportsucceser.
- Osteproduktion er en af vores virkelig stærke sider inden for mejeriprodukter, og det er forklaringen på, hvorfor vi lægger så stor vægt på at sikre, at sporer ikke finder vej til mælken. Når vi sammenligner os med vores nabolande kan vi se, at vi i gennemsnit har den bedste mælk, når det gælder lavt indhold af sporer, og det er en status vi fortsat vil stræbe efter at beholde, siger Snorri Sigurdsson.
Ole Kristensen er helt enig i, at mælken skal være af den bedste kvalitet, og det har Lihmegård nu et diplom på, at de levet op til. Om ambitionerne for 2017 er han klar i mælet.
- Vi skal gøre det ligeså godt. For hvis man får et dilpom for at levere danmarks bedste mælk, kan man vel ikke forlange mere af hverken køerne eller de ansatte, siger Ole Kristensen.


Ny pulje skal hjælpe levedygtige landsbyer

Af Af Ture Damtoft - Tirsdag d.14 Februar 2017 - Kl.10:30

Med et nyt tema åbner Erhversstyrelsen mulighed for at søge penge fra Landdistriktpuljen, som går til at gøre landsbyerne levedygtige.

Med et nyt tema åbner Erhversstyrelsen mulighed for at søge penge fra Landdistriktpuljen, som går til at gøre landsbyerne levedygtige.
Denne gang er det projekter indenfor temaerne Den Moderne Landsby, Branding af Lokale Potentialer og Projekter på De Små Øer der kan søges om støtte til.
Alle temaerne skal lede tanken hen på den moderne landsby, hvor den lokale udvikling foregår igennem de levedygtige projekter og initiativer, som lokale landsbyer og ildsjæle starter op.
Det er alle lige fra lokale foreninger, enkeltpersoner, virksomheder og kommuner, som nu har mulighed for at søge om støtte fra Landdistriktspuljen.
- Det er meget positivt, at Landdistriktspuljen denne gang har landsbyudvikling og branding af lokale potentialer som temaer. Det er vigtigt, at landsbyer, der nytænker og udvikler bæredygtige tiltag og aktiviteter, kan få medfinansiering fra puljen, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.
Han tilføjer, at der er mange eksempler på, at landsbyer drives fremad af borgere der engagerer sig og udvikler projekter, som skaber lokal vækst og udvikling.
- Den gode historie skal formidles, og de lokale styrker og potentialer skal udnyttes endnu bedre, siger Steffen Damsgaard, der håber, at mange vil søge midler fra puljen, som er på i alt 10 millioner kroner.
Landdistrikternes Fællesråd understreger, at det et vigtigt, at en del af midlerne, som i tidligere år, prioriteres til projekter på de små øer, hvor der er en række særlige udfordringer.
Den aktuelle ansøgningsrunde følger op på den planlovsaftale, som Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik i juni 2016. I aftalen hedder det bl.a., at der er enighed om at sætte fornyet fokus på landsbyernes fremtid, og hvordan de kan være levedygtige. Det fremgår også af aftalen, at der nedsættes et udvalg, som kan komme med bud herpå. Af de samlede 10 mio. kroner afsættes der ca. 5,5 mio. kr. til forsøgsprojekter under temaet om landsbyer.


Læring i bevægelse

Af Af Ture Damtoft - Tirsdag d.14 Februar 2017 - Kl.10:29

For tre år siden købte A-Sport i Skive firmaet ATIB, og kom dermed ind på et lidt andet marked.

For tre år siden købte A-Sport i Skive firmaet ATIB, og kom dermed ind på et lidt andet marked. ATIB er et koncept, som henvender sig til uddannelsesområdet. Det er redskaber til skoler og lærere, som giver ideer og redskaber til at inkludere læring igennem bevægelse i elevernes dagligdag.
For Else Kjærulff Torp, der har 25 års erfaring som folkeskolelærer, har læring igennem bevægelse altid været noget, hun tænkte ind i undervisningen.
- Tænk sig, det jeg har arbejdet med i 30 år er endelig kommet. Der er evidens for, at det man også lærer med kroppen lagrer sig bedre hos alle og i alle aldersgrupper. Det handler om hele tiden at give eleverne redskaber til at lære, også gennem bevægelse og leg. Det kan være man sætter alfabetet op på trappetrin eller tal på lofterne i skolen, og hele tiden komplementerer den boglige læring, siger Else Kjærulff Torp.
- Vi prøver at være ideudviklere for lærere og skoler. De har ikke længere den samme forberedelsestid, så vores produkt passer ofte godt ind. Både fordi vi har færdigtudviklede løsninger og samtidigt også redskaberne til at føre dem ud i livet, siger Else Kjærulff Torp.
Mange af ideerne ligger frit tilgængeligt på ATIBs hjemmeside, hvor øvelserne står beskrevet skridt for skridt i hæfteform. Derudover har A-Sport produceret en masse videoer, som på to minutter viser øvelserne, så det bliver så nemt som muligt for skolerne at tage ideen om læring gennem bevægelse op.
- Lærere og pædagoger har ikke den samme forberedelsestid som for nogle år siden, så den visuelle del er et hjælpemiddel for både dem og eleverne. De ved hvad opgaven er, og får så hver deres rolle i øvelsen, og fordi de har forståelsen for, hvad der skal ske, bliver aktiviteten holdt i fokus, siger Else Kjærulff Torp.
Hos Skive Kommune er udviklingskonsulent for skoler og dagtilbud, Pia Klostergaard, positiv stemt for øvelserne. Hun peger på kravet om de 45 minutters bevægelse om dagen, og hvordan kommunen har engageret sig økonomisk i samarbejdet med ATIB og A-Sport, men ellers overlader det praktiske arbejde til læringsstederne.

Læs hele artiklen i Spøttrup Ugeavis


Tip os